2 AF 2 - Fra Georgisk hygge til smadrede byer i Nagorno Karabagh

Khor Virap - Armenien. Lige til et postkort. Med Araratbjerget i baggrunden, hvor Noa landede med sit skiv.

Sku om tiden ikke fiser forbi og det igen er blevet tid til en update fra en ny lille del af den store verden inden jeg bevaeger mig mod den umiddelbart sidste destination, nemlig skoere skoere Iran.

Fandt mig en rodeokamel i endnu en forladt
forlystelsespark i Tbilisi

Laekre laekre georgiske froer.

Batumi - "Den vulgaere havfrue"

Kran i Batumi

Og hvor soerme er jeg saa henad?? Jo, denne gang skriver jeg nok i det mest modsatte af en international faerge jeg kan komme. Sidder i landet Nagorno Karabagh.

......... Nagornohvafornoget udbryder du saa og vaer ikke ked af det!  Jeg har et svar.

Landet er resultatet af Armenien og Azerbaijans uendelige stridigheder, nu etnisk udrenset for Azeriere og selverklaeret uafhaengigt med regering, visum og alting. Men altsaa kun anerkendt af Armenien og figurerer som en del af Azerbaijan paa alle kort. Jeg befinder mig i byen Shushi (ja som fisken). Omkring hvert andet hus ligger i ruiner og der er snestorm udenfor. Paa den anden side sidder jeg paa et 4 stjernet hotel (!) som den eneste gest med ca 10 ansatte til at varte mig op. Yes min fornemmelser er blevet fine og min hippietid er ovre. Men jeg har da ogsaa 12-14.000Kr (I dollars og Euro) i min lomme og saa kan man naesten ikke snoppe for hoejt  – det vaender jeg tilbage til.

Mestia - Fin bjergsoe 

Vejen til Mestia - Er ikke helt sikker paa
om soen er mega indbydende eller mega
giftig.

Her snitter man sku sin kaelk til sin haest.
Klargjort til vinteren i Ushguli der er den
hoejest beliggende beboede landsby i Europa
og er isoleret om vinteren.

Batumi - Maden i Georgien var faktisk ret laekker,
bortset fra de kvalmende Rajapuri ostebroed

Hvor kom jeg fra? Jo, jeg landede med denneher faerge i Georgien, naermere bestemt Batumi efter en fantastisk rejse i Urkaine og omegn. Foerste indtryk af Geogien er at det klart et hyggeligt land og de taler sku engelsk, udover deres eget volapyk.  ...Det er selvfoelgelig kun indtil jeg finder ud af at de ikke taler en skid mere engelsk end Ukrainerne og den holder stadig stik i Armenien og her. Til gengaeld kan de stadig russisk som jeg ikke aner en bjaelde af.

Batumi er en resortby som er mega populaer ...indtil for ca halvanden maaned siden da saesonen sluttede. Men byen er hyggelig og jeg haenger ud der sammen med min Amerikanerven fra faergen i 3 dage. Vi vader rundt langs den kilometerlange promenade og ad kaempestore las-vegas/Miami-agtige boulevarder der er fulde af palmer og vilde lys men uden en sjael eller en bil. Til gengaeld bygger de som vanvittige og hver anden gade er brudt op og vand fosser ud af cementen i gaderne og giver mig vaade sko i tide og utide.

Georgien. De bygger som gale. Vand og vejarbejde overalt.
Her vejen til mit homestay uden lys og
med garanti for vaade foedder om natten.

Vand! I det hele taget ender Georgien nok med at vaere det vaadeste land jeg har vaeret i uden en draabe regn. I de 2 uger jeg spenderer i landet pibler vandet frem overalt og udendoers vandhaner loeber frit. Det er foerst den allersidste dag jeg stoeder paa et toilet der ikke loeber (til min store aergrelse for saa ryger sensationen jo lidt).

Georgiske bjerge en mas: Da det endelig lykkedes mig at ta mig sammen til at ta afsted blir det nordpaa til Mestia. Ville egentligt vaere taget til Tyrkiet og tjekke lakridsproduktionen ud, men lakridssaesonen er ovre og det tyrkiske jordskaelv (som kan maerkes i Batumi) hjaelper min beslutning paa vej. Paa vej nordpaa bliver jeg vanen tro fodret med Chacha (den lokale pendent til Vodka) og oel, hurra! Mestia er en lille landsby med fantastisk landskab (som resten af Georgien) og mig og en Inder jeg stoeder paa (og en amerikaner vi moeder en af dagene) droener rundt i bjergene i nogle dage til fine bjergsoer og raslende gletchere. Saesonen er lidt imod os for der er sne og koldt, men intet en god gang chacha eller vin eller oel ikke kan goere op for.

Mestia Svaneti - Endnu en bjergsoe. 

Georgien - de har nogle fine bjerge.

Kazbegi - Er der noget mere zen-agtigt
end at spise sin frokost paa en bjergtop alene.

Svaneti: Mestia ligger i delstaten Svaneti hvis folk har egen kultur og sprog og holder af at bygge taarne. Landsbyernes huse er bygget af skiffer og grise, koer og geder render lystigt rundt i en stor paerrevaelding. I alle landsbyer man stoeder paaer taarner 100vis af Swan-towers sig op som de byggede for 800-1000 aar siden. I starten fatter jeg ikke hvorfor de ikke bare byggede en stor mur i stedet a la en faelles borg. Men saa faar jeg at vide at det er fordi de enkelte familier bekrigede hinanden. OK det gir mening, saa fatter jeg bare ikke hvordan de kunne holde ud at bo i byerne muret inde i hver deres taarne....

Kazbegi - Gletcher. De rasler saa fint naar isen smelter saa sten falder ned. 

Mestia, Svaneti. TV. Svantowers der er kaempehoeje (tjek den lille mand paa toppen) og 1000 aar gamle.
TH. Saa flyt dog dine fucking koeer og hoe din nar. Vi er en hvid turist!

Baade Geogien og Armenien er fyldt
med kirker paa bjerge. So what? 

Vil ta en bus til Kazbegi. Ender i Kaspi
 (same same but very different)
Heldigvis ligger Kaspi naer Gori hvis bysbarn er Stalin.
Her skuer vi to ud over en fantastisk fremtid.
2 ambitioese maend

Kazbegi - Madmutter vralter rundt og laver
mad i huset jeg boede. Tilboed mig vodka til
min morgenmad - i et vandglas.
Det utrolige ved historien er at jeg takkede nej!

Kazbegi: Senere tar jeg op til Kazbegi lige et par km under Tjetjenien, hvor jeg faktisk er eneste turist og faar taaget rundt i flere gletchere og bjerge og bare slappet heeeeelt af. Megafedt og dagen efter en dag med ½ meter sne og paent vaade sko finder jeg ogsaa ud af at det egentligt ikke handler om at naa helt op til toppen og jeg ender faktisk med ikke at gaa det sidste stykke til toppen og doeje med sne i skoene. Meget Zen-agtigt.

Svantowers. De er overalt. Trist liv de maa have haft med at battle hinanden fra deres eget taarn.

Kazbegi Georgien. Verdens grimmeste ko
(men lad vaere at sige det til den)

Couchsurfing og eksotiske mig: Ift. Ukraines Krim-cirkus er det faktisk ret anerledes at vaere her. De lokale er blevet moerkere og jeg blender ikke laengere ind. Desuden stoeder jeg paa andre vestlige turister og hjaelpearbejdere som jeg ogsaa rejser rundt med og jeg maa se min grad af eksotisk-hed dale betydeligt. Selvom snoppen i mig i starten rynker paa naesen over andre udlaendinge maa jeg nok erkende at det er vilkaarene her. Couchsurfing er desuden blevet svaerrere og det lykkeds mig ikke at couchsurfe i Georgien, nok fordi at alle andre byer end hovedstaden er bittesmaa og saa er hverken Georgiere eller Armenere nok saerligt vestligt orienterede. Ihvertfald er mange CS’-folk man kan bo hos ’udlaendinge’ - som i ikke lokale.

Men vaerre er det heller ikke og det er faktisk meget hyggeligt at vaere backpacker med backpackerne og bo paa hostels og hoveddelen af mine overnatninger er faktisk betalte home-stays med en eller anden vraltende mutter der knolker rundt og laver rajapuris (ostebroed) til mig. Desuden befinder jeg mig ofte (som her i landet) helt ’alene’ og har rigeligt tid til at stene rundt og finde Zen eller hvad det nu egentligt er jeg render rundt og laver.

Alle politistationer i Georgien er bogstaveligt
 talt gennemsigtige for at undgaa korruption og taesk osv.
De flerste er dog paenere end denne i Tbilisi

Georgiens store ambitioner og vestofile sind: Yep. Historietime. De havde sig i Georgien en rose-revolution for ca 8 aar siden, sammen med Ukraines Orange revo osv osv. I min verden haenger Tbilisi, Georgiens hovedstad, sammen med kriminalitet og korruption og det passede da ogsaa indtil revolutionen. Men de fik kastet de gamle ex-russere ud og har ryddet op. De har bl.a. fyret de gamle korrupte pansere, smidt alle (og lidt for mange) kriminaelle i faengsel og lave helt nye og bogstaveligt talt gennemsigtige politistationer. Og det er faktisk lykkedes at fjerne korruptionen, det er sku godt gaaet. Og saa er det meget fedt at ihvertfald een af de mellemasiatiske revolutioner bar frugt. At det 4,6 mio. store land saa lige valgte at gaa i krig mod Rusland i 2008 (speget affaere) var maaske ikke saaaaa heldigt og de mistede naesten 1/5 af deres land i form af 2, nu uafhaengige, provinser. Ihvertfald er georgierne og russerne ikke saa skideglade for hinanden og praesident Saakashvili er helt vild for at faa venner i vesten, hvilket da ogsaa er lykkeds vha liberaliseringer visumfrie indrejser mm. Georgien er saaledes det land der faar 2. mest udlandsk stoette pr hoved og overalt bygger de paa livet loes og satser paa turisme. Men det er lidt uheldigt at at praesidentens forkaerlighed for glas og blinkende lys er saa tydeligt i byggeriet i Tbilisi. Jeg er desuden stoedt paa adskillige af de 2000 Amerikanere der skal laere alle dele af samfundet at tale engelsk – surt at ingen af Georgiens nabolande taler engelsk, saa held og lykke med det. Men man maa sku gi dem at de er ambitioese og det kan ses og maerkes naar man rejser i landet.

Tbilisi - ret hyggelig by. Nok bedst om sommeren

Saegget vokser og vokser

Tbilisi

Tbilisi. Tager til Tbilisi og haenger ud et par dage og faar gode raad af backpackere og min danske kontakt Soeren viser mig rundt. Hyggelig by og hyggeligt land! Paa den danske pussenussede maade. Men jeg maa videre, maaske isaer fordi at jeg har snakket med adskillige Amerikanere der er megamisundelige paa mine Iran-planer. De kan selv kun til noeds kan faa visum til Iran og kan kun rejse ifoelge med en guide som skal kigge dem over skuldrende. – Syns ellers vi gjorde vores med Muhammedtegningerne for at opnaa en saadan saerstatus....



Naaaaaar. Katte overalt

Armenien vs Georgien: Der er kun 5 timer til Yerevan fra Tbilisi, men ligesaa snart jeg kommer forbi graensen kan man maerke forskellien fra hygge-bjerg-skovland til mere oede landskab og meget mere sovjetisk stil. De har smaekket fantastiske maengder af store elmaster op paa alle de bare bjerge og deres bygninger er klassisk sovjettiske sociale og hoejhus-agtige. Folk er heller ikke naer saa (enormt) soede og hyggeligt som i Georgien. Og saa er der pissekoldt (men det er maaske ikke sovjetunionens skyld). Alligevel bliver jeg i Armeniens intetsigende hovedstad - Yerevan - 6 dage, hvilket skyldet flere ting. (Hey landet er altsaa ret fint og vaerd at ta til!)



Yerevan - Armenien

Armenien - forladt forlystelsespark.
Lige til en gyserfilm.

Armensk souvenirmand - Yerevan

Couchsurfing: Fra det oejeblik jeg traeder ind af doeren til Rezas lejlighed foeler jeg mig hjemme. Han er Iraner og bor sammen med 2 andre iranere som ogsaa studerer i Yerevan. De drikker alkohol og de ryger pot og der gaar under 3 timer foer jeg har bixet spagetti og koedsovs sammen til hele banden (med oel i og til). Fantastisk at staa i et koekken igen efter 6-7 uger uden (yep jeg er underlig). Desuden har jeg stadig kvalme ved tanken om Georgiesk (og tildels Armensk) Rajapuri som er broed bagt m ost, altsaa ren ostepizza som serveres til alle maaltider og som i bjergene var morgenmad og aftensmad (og med i den madpakke som mutter gav mig med paa tur). Fik jeg iovrigt naevnt Amerikanske film, afslapning og stene rundt og ingenting i forbindelse med Yerevan. Ahhhh. Tror der kommer 20 mennesker forbi mens jeg bor hos Reza, i form af amerikanske peace-coorp-volunteers der arbejder i landet og almindelige couchsurfers og allemulige andre.

Yerevan. Jeg sover ovre til hoejre og slappede den for vildt.

Yerevan - Reza (th) og hans Iranske roommates

Yerevan - Soede sager og lokal alko. Perfekt.

Yerevan - OK ikke lige det bedste eksempel.
Men baade Armenien og Georgien har
helt vildt mange skulpturer rundt omkring.
De fleste er helt ok. Det maa vaere kunstner-
papas droemmelande. Kirker og kunst.

Yerevan. Led fucking maskine der spiste mit
kort (fordi jeg glemte det)

Yerevan (igen)

Cool cash og Iran: Den anden grund til at jeg bliver i Yerevan er mere praktisk. Da mit (naesten) naeste stop er Iran udfritter jeg selvfoelgelig mine Iranske host’s om landet. Det viser sig at de fleste iranere drikker i smug og de allesammen ryger pot og er seminarkomaner. Desuden skal det vaere megalet at couchsurfe. Alt ialt er min forstaaelse af Iran ved at blive helt normal og vestlig indtil jeg ganske tilfaeldigt laeser at man ikke kan bruge kreditkort i landet! Nix og sku. Amerikansk blokade og kun cash- dollar og Euro virker og skal byttes til Iranske Rial. Men jeg kan simelthen ikke andet end vaere superglad for at jeg finder ud af det foer jeg havner i Iran og jeg gaar lystigt ud og malker mit dankort, hvilket jeg ca skal goere hverdag indtil jeg havner i Iran. Det burde vaere let: Haev 2000kr om dagen i Dram, veksle dem til Euro/Dollars og veksle dem til Real i Iran (og 3 gange vekslegebyr). Altsaa pure simpelt – hvis jeg da ikke lige (efter moderat (!) granataeblevin, hjemmebryg og en oel) glemmer mit dankort i ATM maskinen ved en haevning. FUCKEDIFUCKFUCK! Jeg faar slaaet mig selv i hovedet og skyllet sorgen ned med vodka. Og jeg bruger hele naeste dag paa at ringe til bank og forhoere mig om kortet, men i sidste ende lykkeds det mig at faa det tilbage allerede dagen efter jeg mistede det – og saa maa jeg vist ogsaa til at ta videre.

Armenien. Gad vide hvad
arbejdstilsynes i DK ville
sige til det??

Han havde desvaerre ikke plads til en blaffer.

Templer og blafning: Taenker jeg hellere maa tjekke et par af de Armenske kirker ud, der er blandt de aeldste i verden og selvfoelgelig er paenkt utilgaengelige. Da jeg er for naerrig til Taxi lader jeg mig inspirere af de mange seje blaffere jeg har moedt her og tager selv turen. Paa 8 timer naar jeg at se to templer og rejser 400km med 5 forskellige biler paa min foerste positive blafferoplevelse nogensinde. Hurtigere, billigere og betydeligt sjovere end en bus. Fandme det er let og jeg bliver tilbudt kaffe, joints og vindruer og moeder bl.a. noget saa underligt som Armenske hippier. Det maa jeg helt sikkert goere noget mere af, bare ikke i Europa.

Goris, Armenien. moedte disse 4 arnenske gester paa
et homestay og saa var der doemt vodka og kylling. 

Tror ikke der findes nogle dyreskulpturer i
Nagorno Karabagh,
 saa denne herre maatte hjaelpe mig.

Og saaden havner jeg i Nagorno Karabagh: Et resultat af Sovjetunionen og Stalins pragmatiske forhold til graenser og folk. Samt paa mange maader aarhundrede gamle regionale og religionsagtige stridigheder og selvfoelgelig det tyrkiske folkemord paa 1½million Armenere i 1915 (der bor 3 mio i landet i dag). Ihvertfald udkaempede Armenien og Azerbaijan en krig om omraadet i starten af 90erne hvilket har resulteret i at den ellers blandede befolkning er flygtet til hvert sit land og der nu kun er etniske albanere i landet. Jeg er her egentligt mest som krigs-turist men officielt er det landskabet der traekker. I gaar koerte jeg forbi den middelstore by Aghdam der nu er totalt ubeboet. Azeri(baijanerne) er flygtet og der er kilometer efter kilometer af smadrede huse og broer, udbraendte tanks og biler. I Alle byer jeg ser, paanaer hovedstaden, er cirka hvert andet hus smadret og mange omraader er minerede, mens snigskytter langs graensen siges at goere livet surt for indbyggerne der. Faar faktisk en smule daarlig samvittighed over at tage dertil for at se de smadrede byer som de maa leve med til dagligt.

Shushu - Ligner anden verdenskrig i sne

Matakert, Nagorno Karabagh. Ok.
Det har evt intet med krig at goer.

At forlade landet: For at komme hertil maatte jeg erhverve mig et visa I Armenien og skrive de steder paa jeg ville besoege under opholdet. Meeen havde selvfoeligt glemt at skrive Martakert (oppe i hjoernet til Azerbaijan) og da jeg tager mashrutkaen (bus) dertil insisterer en purung skrankepavenar paa at registrerer min faerden. Saa det bliver spaendende om jeg faar lov til at forlade landet som ikke er officielt og derfor ikke giver mulighed for at faa diplomatisk assistance hvis uheldet er ude. Naa mine fingre er krydsede.


Men indtil den tid vil jeg sidde paa 3 sal i mit 4 stjernede hotel og blogge i det solbeskinnede snelandskab som er dukket op efter gaarsdagens snestorm.  

Shushi, Nagorno Karabagh - Yes 4 stjerne. Og en gaest. Fandme stort hotel ikke. Sidder oeverst th lige nu :)

Er megarig (modsat min konto som er megafattig) og tager mod Iran i eftermiddag.

... Og hvor vejen mod foerer mig hen er ikke godt at vide....